De to bands vi hylder
Her finder du alle medlemmer som har / er med i Tøsedrengene og Danser Med Drenge.
Medlemmer
Anne Dorte Michelsen – Forsangerinde
Maria Bramsen – Forsangerinde
Klaus Kjellerup – Bas (1978-1983)
Henrik Stanley Møller – keyboards
Jan Sivertsen – Trommer
Michael Bruun – Guitar
Aage Hagen – keyboards
Gitte Naur – Forsangerinde (1980-1981)
Rene Szczyrbak – Bas (1983-1984)
Lars Danielsson – Bas (1984-1985)
Medlemmer
Ida Ambrose – Forsangerinde
Klaus Kjellerup – Bas
Henrik “Onkel” Stanley Møller – keyboards, kontrabas
Steffen Qwist – Guitar
Dan Hemmer – Orgel & Keyboards
Kim Thomsen – Trommer
Tidligere medlemmer
Philippa Bulgin – Forsangerinde (1991-1994)
Jesper Mejlvang – Keyboards (1992-1993)
Jan Sivertsen – Ttrommer (1993-1997)
Simon West – Keyboards (1993-2000)
Ruth Hald – Kor (1993-2000)
Søren Frost – Trommer (1997)
Esben Duus – Trommer (2001-2002)
Kasper Foss – Trommer (2003)
Rie Rasmussen – Forsangerinde (1994-2022)
Morten “Oberst” Bolvig – Keyboards (2000-2022)
Kasper Langkjær – Trommer (2003-2022)
Lyt til musikken
Her finder du alle album som Tøsedrengene og Danser Med Drenge har udgivet og hvor vi har fået vores inspiration fra.
ALBUM
ALBUM
Det Går Fremad! – 1979
Tiden Står Stille – 1981
Tøsedrengene 3 – 1982
Alle vore håb – 1983
Tiden Er Klog – 1984
I Sikre Hænder – 1985
Danser med drenge – 1993
Så Længe Vi Er Her – 1995
Sig Mig … Er De Klar Over, Hvem Vi Var – 1997
Popsamling – 2000
Live 2001 – 2001
Som Regel Er Vi Glade – 2003
Hallo Hvor Det Koger – 2005
Sådan er det bare – 2008
15 År I Røg Og Damp – 2009
Det Handler Om Penge – 2015
SKrål…! – 2016
Så Langt, Så Godt – 2018
GIV SLIP NU – 2023
Ny start … LIVE! – 2023
Lyt til musikken på hvert album (Spotify)
TØSEDRENGENE
Tøsedrengene gjorde sig bemærket på den danske musikscene i årene 1978-1985. Som det første danske band tog de fat i reggaemusikken, som de kombinerede med danske tekster.
Gruppen nåede at udgive i alt seks album og et antal opsamlingsalbum med et samlet salg på over 1 million eksemplarer. Blandt gruppens største hits kan nævnes “Sig du ka’ li’ mig”, “Indianer”, “Bruge Og Bruges”, “Så gik der tid med det”, “Vi var engang så tæt”, “Ud under åben himmel” og “Drop dine løgne”. Herudover var Tøsedrengene et meget succesfuldt live-orkester. Gruppens faste medlemmer fra dens mest blomstrende periode var Anne Dorte Michelsen, Henrik Stanley Møller, Michael Bruun, Klaus Kjellerup, Jan Sivertsen, Maria Bramsen og Aage Hagen.
Historie
Tøsedrengene blev stiftet af barndomsvennerne Klaus Kjellerup og Henrik Stanley Møller i 1978, og deres grundlæggende ide med gruppen var at spille reggae på dansk. Orkesteret bestod frem til det tredje album kun af de fem drenge, og medlemmerne kom fra to af 1970’ernes danske fusionsbands, Heavy Joker og Pakhus 1. I begyndelsen var Kjellerup og Stanley forsangere i gruppen, men det var først da der kom “tøser” bag mikrofonerne, at der for alvor kom skred i Tøsedrengenes karriere. Det skete efter udgivelsen af gruppens andet album i 1981, Tiden står stille, som indeholdt stor-hittet “Sig du ka’ li’ mig”, hvor Anne Dorte Michelsen var gæstesanger i duetten med Stanley.
Efter det andet album blev Tøsedrengene udvidet med Anne Dorte Michelsen og Gitte Naur, der begge havde optrådt som korsangere på albummet og ved enkelte af gruppens koncerter. Ved årsskiftet 1981-82 blev Gitte Naur erstattet af Maria Bramsen,
Succesen blev for alvor slået fast med pladerne Tøsedrengene 3 i 1982 og Alle vore håb i 1983. Samtidig turnerede Tøsedrengene landet rundt i udsolgte koncerthuse og sportshaller.
De mest markante gruppemedlemmer var komponisterne Michael Bruun og Klaus Kjellerup, samt sangerinden og tekstforfatteren Anne Dorte Michelsen. De øvrige medlemmer Aage Hagen, Henrik Stanley Møller, Jan Sivertsen og Maria Bramsen bidrog alle hver med deres evner og personligheder til at fuldende billedet af et velfungerende kollektiv, hvor der var plads til alle. Efterhånden blev det dog et problem at blive enige, da der ikke var en egentlig leder af gruppen. Dette førte i november 1983 til, at Klaus Kjellerup forlod det orkester, han selv havde været stifter af. Tøsedrengenes status var dengang så stor, at dette brud var på forsiden af formiddagsaviserne, og blev omtalt i alle nyhedsmedier inkl DR’s radioavis.
De øvrige Tøsedrenge fortsatte imidlertid, først med Rene Szczyrbak og senere med Lars Danielsson som afløsere for Kjellerup, og gruppen lavede yderligere to album, hvoraf det første, Tiden er klog, satte salgsrekord for Tøsedrengene. Gruppen opløstes i 1985 kort efter udsendelsen af det sidste Tøsedrenge-album, I sikre hænder, som ikke kunne leve op til forgængeren rent salgsmæssigt.
Medlemmer
Anne Dorte Michelsen
Maria Bramsen
Klaus Kjellerup
Henrik Stanley Møller
Jan Sivertsen
Michael Bruun
Aage Hagen
Gitte Naur
Rene Szczyrbak
Lars Danielsson
DANSER MED DRENGE
Danser med Drenge (DmD) blev stiftet i 1991 af Kjellerup og afdøde sangerinde Philippa Bulgin efter opløsningen af Klaus Kjellerup Band.
Gruppen har mange kendte sange i kataloget, men siden årtusindeskiftet har DmD gjort sig mest gældende som liveband med over 700 koncerter. .
DmD har igennem karrieren udsendt 14 album og dvd’er med i alt 85 sange.
Til deres kendteste sange hører kærlighedsballaderne “Aldrig undvære dig” og “Tag godt imod ham”, reggaesangene “Læn dig tilbage” og “Kære Lillesøster” samt hyldesten til Philippa Bulgin “Er der nogen i himlen?” og debuthittet “Hvorlænge vil du ydmyge dig?”, der blev skrevet allerede i 1991, men blev afvist af pladeselskaberne i Danmark.
Danser med Drenge holdt pause i en del af 2022 efter en intern strid om et tweet, som Kjellerup skrev i februar 2022. To musikere og forsanger Rie Rasmussen forlod efterfølgende DmD, mens resten af gruppen (Stanley, Qwist og Kjellerup) meddelte, at orkesteret fortsætter med sangerinde Ida Ambrose i front.
Historie
Gruppens oprindelige besætning i 1993 var Philippa Bulgin (vokal), Klaus Kjellerup (bas, kor mm.) og Jesper Mejlvang (keyboards). Kort efter udsendelsen af debutalbummet forlod Mejlvang imidlertid gruppen, og Bulgin og Kjellerup samlede herefter Danser med Drenges liveband, bestående af Henrik Stanley Møller og Simon West (keyboards), Steffen Qwist (guitar), Jan Sivertsen (trommer) og Ruth Hald (kor).
Efter en koncertturné i efterår/vinter 1993 blev Philippa Bulgin imidlertid konstateret uhelbredeligt syg, formentlig på grund af en kræftoperation, hun havde gennemgået kort før turnéen, og hun døde på Rigshospitalet den 22. marts 1994, kun 26 år gammel. Efter et par måneder uden sangerinde besluttede Kjellerup og de øvrige medlemmer at fortsætte Danser med Drenge, og efter en række auditions for at finde en afløser for Bulgin blev Rie Rasmussen udvalgt i september 1994.
Rie Rasmussen debuterede på DmD’s andet album, Så længe vi er her, som udkom i april 1995, bl.a. med sangene “Er der nogen i himlen?” og “Læn dig tilbage”. Albummet har pr. 2014 solgt platin. Rie Rasmussens live-debut med DmD fandt sted efter et afbud fra Joe Cocker ved Midtfyns Festival i juli 1995 foran 12.000 tilhørere.
Efter en salgsmæssig nedtur i 1997 med det tredje album Sig mig … er De klar over hvem vi var? og det følgende opsamlingsalbum, Popsamling, ramte DmD bunden i år 2000 og omstrukturerede sig til at være et liveband. Siden den beslutning gik det markant fremad for DmD, og siden da har bandet spillet én årlig koncertturné forår-sommer. Det foreløbige højdepunkt i karrieren kom i 2006, hvor CD-DVD opsamlingsalbummet Vores Bedste lå otte uger i træk som nr. 1 på den danske albumhitliste og blev årets fjerdebedst sælgende album. Albummet blev i 2018 certificeret seks gange platin for 120.000 solgte enheder.
Siden år 2000 har DmD udsendt alt sit materiale på eget pladeselskab, Glad Grammofon, bl.a 25-års jubilæumsalbummet fra 2018, Så langt, så godt …, som består af akustiske nyfortolkninger af gruppens sange med gæsteoptræden af bl.a. Johnny Madsen, der medvirker på den akustiske udgave af sangen, “Griber du mig, når jeg falder?”.
Det seneste album, ‘Giv slip nu’, som udsendtes i marts 2023, blev samtidig DmD-debut for gruppens tredie forsanger, Ida Ambrose. Albummet rummer otte nye sange og fire coverversioner: To gamle DmD-sange fra 90’erne, en sang fra Kjellerup’s soloalbum fra 1983 og gruppens version af Kim Larsen’s ‘Pianomand’.
Danser med Drenge genoptog koncerterne med den nye besætning i maj 2023 til glæde for fans og publikum.
Pause og udskiftninger i 2022
I marts 2022 offentliggjorde musikerne Kasper Langkjær og Morten Bolvig samt Rie Rasmussen på Facebook, at de ikke længere ville samarbejde med Klaus Kjellerup, efter at han havde skrevet et kontroversielt tweet. Efter nogle dage forsvandt deres kritik fra Facebook, og gruppen meddelte efterfølgende, at den holdt pause.
Pausen sluttede i september 2022, hvor Danser med Drenge meddelte, at gruppen fortsætter med sin tredie forsanger, Ida Ambrose.
Danser med Drenge beståri dag af sangerinde Ida Ambrose, sangskriver & kapelmester Klaus Kjellerup, keyboardmand & kontrabassist Henrik Stanley Møller samt guitarist Steffen Qwist. Endvidere er organist Dan Hemmer og trommeslager Kim Thomsen blevet tilknyttet gruppen i 2023.
Medlemmer
Nuværende
Ida Ambrose – forsangerinde
Klaus Kjellerup (tidl. Tøsedrengene) – bas, kor, sangskriver, kapelmester
Henrik “Onkel” Stanley Møller (tidl. Tøsedrengene) – keyboards, kontrabas og kor
Steffen Qwist – elektrisk & akustisk guitar og fløjt
Dan Hemmer – orgel & keyboards
Kim Thomsen – trommer
Tidligere medlemmer
Philippa Bulgin – forsangerinde (1991-1994)
Jesper Mejlvang (tidl. One-Two) – keyboards (1992-1993)
Jan Sivertsen (tidl. Tøsedrengene) – trommer (1993-1997)
Simon West (tidl. Ray-Dee-Ohh) – keyboards (1993-2000)
Ruth Hald – kor (1993-2000)
Søren Frost – trommer (1997)
Esben Duus – trommer (2001-2002)
Kasper Foss – trommer (2003)
Rie Rasmussen – Forsangerinde (1994-2022)
Morten “Oberst” Bolvig – keyboards (2000-2022)
Kasper Langkjær – trommer (2003-2022)